Indenfor de senere år, er det blevet muligt at lave en række DNA tests på hunde, blandt andet verificering af slægtskab, pelsfarve og –type samt en række arvelige sygdomme. Der findes en del tests for beaglers arvelige sygdomme, da beagler bruges som forsøgsdyr. Fælles for disse arvelige sygdomme, som vi kan teste nu, er, at en hund skal arve det defekte gen fra både mor og far, for at få sygdommen. Har hunden kun det ene defekte gen er den ”bærer” men fuldstændig rask. Har hunden slet ikke defekten/ mutationen er den ”fri”. Såfremt mor og far er fri for en sygdom vil alle hvalpe også være frie. Parrer man to raske hunde, som begge er bærer af en af disse sygdomme vil ca. 25% af hvalpene blive syge.

Det er dette, som vi og de andre opdrættere i Beagle Klubben prøver at undgå ved at teste avlsdyrene. Da det er forskellige gener der giver sygdommene, kan en hund sagtens være fri for nogle sygdomme, bærer på andre og evt. ”affected” (syg) på sidste. Derfor kan DNA testning gøre det endnu vanskeligere at finde nogle gode ”match” til parring, da der jo er andre lige så vigtige ting, vi også skal tage hensyn til f.eks. temperament og udseende.

Generelt er beagler ikke mere syge nu end førhen – men nogle sygdomme er nu blevet navngivet og genet for dem fundet. På vores hjemmeside har vi kort beskrevet de forskellige sygdomme med links til de laboratorier, som udfører DNA test for sygdommene. Vi stræber efter at avle sunde hvalpe og følger med i udviklingen indenfor forskning i beaglers sygdomme – omkostninger er ingen hindring.